Handful of hopes
Drømmen er, at COPENHAGEN TALKS bliver en tilbagevendende begivenhed - hvert år i en ny by et nyt sted i verden. Vi er derfor stolte af at kunne fortælle, at vi allerede har etableret de første kontakter til Sydafrika, så vi kan afholde næste års samtalefestival i Cape Town. Med andre ord Cape Town Talks 2011!
I forbindelse med COPENHAGEN TALKS har vi bedt de mange deltagere formulere fem håb for Cape Town Talks 2011 - vi kalder det for A Handful of Hopes. Disse håb skal være katalysator for næste års samtalefestival i Cape Town og vi glæder os allerede nu til at se, hvad håbene får af betydning for gennemførelsen af endnu en samtalefestival i en ny kulturel kontekst. Det er vores håb, at TALKS på den måde vil leve videre.